divider free img.png

Om mig

Jeg er uddannet i Hatha og Yin yoga og derudover har jeg idræt som liniefag fra lærerseminariet.

Jeg videreuddanner mig løbende i nye, spændende områder af yogaen.

Jeg har 10 års erfaring i at undervise i yoga.

Læs mere nedenunder…

Mette Holde Jensen

Yogainstruktør

Jeg har hele mit liv været glad for at bruge min krop. Fra jeg var tre år gik jeg til gymnastik, senere dans, danseteater, afrikansk dans og tai chi. På et tidspunkt begyndte jeg at lave yoga-øvelser om aftenen, inden jeg skulle sove, fordi jeg kunne mærke, at det var godt for min krop.

Efter to fødsler med udvidet bækken, slapt maveskind og timevis af stillesiddende amning til følge, meldte jeg mig til et yoga-kursus. Og jeg blev bidt af yoga med det samme! Under kurserne blev jeg bevidst om stillinger, åndedræt og især samspillet. Jeg følte på sin vis, at jeg kom ”ind i min egen krop” og fandt ”tilbage til mig selv”.

Jeg er uddannet lærer med idræt som linjefag og har arbejdet tolv år i Folkeskolen med b.la. motorik, anatomi, fysiologi og bevægelse. I en travl skolehverdag blev yogaen mit åndehul, og jeg fik efterhånden lyst til at prøve mig selv af som underviser. Det førte til at jeg tog en 2-årig uddannelse i Hatha Yoga.

Jeg underviser nu både børn og voksne i yogaens verden og videreuddanner mig løbende. Jeg har  bl.a. i 2019 taget en  instruktøruddannelse i Yin-Yoga.